Sværvægter indenfor tonstung palletransport

okt 26, 2021 | Emballagenyheder

Når op til 6,5 tons gods skal transporteres sikkert frem til sin destination, er opgaven i professionelle hænder hos Koppenbjerg Emballage. Til ITW GSE (tidligere AXA Power), der producerer strømforsyninger til fly, leverer Koppenbjerg Emballage specialfremstillede paller til den tonstunge fragt.

ITW GSE er verdens førende leverandør af ground power units (GPU) og præ-condition air units (PCA) til flyselskaber og lufthavne. Disse strømforsynende produkter kan veje alt mellem 1 og 6,5 tons, og de skal fragtes sikkert fra producenten i Odense N til lufthavne worldwide.

”Det er ikke den tungeste transportopgave, vi har løftet hos Koppenbjerg, men den er absolut i sværvægterklassen. En ground power unit kan veje op til 6,5 tons. Det kræver en specialpalle med en meget kraftig konstruktion i træ, der i sig selv vejer 600-700 kg. Pallen er specialfremstillet til at modstå de trykpunkter, en power unit har, og er samtidig konstrueret, så den passer til en container”, siger Peter Rosendahl, adm. dir., Koppenbjerg Emballage.

Kenderblikket for emnet, der skal transporteres, kombineret med en kort leveringstid har ført til, at Koppenbjerg allerede har leveret omkring 35 specialpaller til ITW GSE hen over sommeren. Og i takt med, at flyene er kommet på vingerne igen efter coronaens hårde opbremsning, er der udsigt til flere af de tonstunge ordrer.

Har du også en transportopgave i sværvægterklassen?

Så kontakt Koppenbjerg Emballage.