Stor trækasse til transport og eksport

Specialudviklede trækasser til eksport og international transport

Transportkasser i træ

Lukkede trækasser egner sig særligt godt til skrøbeligt, meget stort eller farligt gods. En lukket kasse efter individuelle mål sikrer et 100 procent perfekt fit til anvendelsen. Resultatet er, at pladsen i trækassen udnyttes optimalt, og de transporterede varer får den størst mulige beskyttelse. Vi fremstiller altid vores kasser i varmebehandlet træ og baserer kassens design på baggrund af opmålinger, skitser eller tegninger.

Tremmekasser i træ

Tremmekasser er den perfekte løsning til transport af varer, som f.eks. er pakket ind i folie eller plastik og skal beskyttes mod stød og slag udefra. Samtidig sparer du vægt, da der ikke bruges så meget træ i en tremmekasse som i en lukket kasse. Tremmekasser produceres typisk med en pallebund, som gør det nemt at flytte dem rundt med en palleløfter eller truck.

Finérkasser i træ

Trækasser i finér (OSB- eller krydsfinér) er særligt velegnede til lufttransport pga. den lavere vægt end ved trækasser i almindeligt træ. Krydsfinérkasser giver en næsten hermetisk lukket beskyttelse af godset under transport, og det kan være en stor fordel for visse varetyper. Vi fremstiller trækasser i forskellige former for finér og materialetykkelser. Det afhænger af, hvor hårdfør du ønsker, at kassen skal være, og hvad der skal transporteres.

PRODUKTION AF TRÆEMBALLAGE

Trækasser giver garanti for sikkerheden under transport

Trækasser som eksportemballage giver en fremragende beskyttelse af produkter mod skader, tab og ugunstige vejrforhold.

Transportkasser ·  Tremmekasser ·  Finérkasser

Hos Koppenbjerg Emballage specialudvikler vi transportkasser, tremmekasser og finerkasser, der er din garanti for en stærk, holdbar og gennemtestet løsning. Som virksomhed har du desuden mulighed for at få dit logo eller navn på kasserne.

tremmekasse i varmebehandlet træ til transport
trækasser i krydsfiner med bekyttelseskanter

RÅDGIVNING OM TRÆEMBALLAGE

Rådgivning om det rigtige valg

Vi har mange års erfaring inden for produktion af trækasser og kan yde værdifuld rådgivning omkring dimensionering, materialer og holdbarhed.

Vi tilpasser løsningen til dit transportbehov

Vi udvikler altid vores emballageløsninger i tæt samarbejde med dig som kunde. Uanset hvilken form for trækasse, der opfylder jeres transportbehov, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at rådgive dig.

BEA VTT CONNECTOR

Nyt samlesystem til trækasser sparer tid og lagerplads

youtube: Nyt værktøj til hurtig samling af transportkasser

Koppenbjerg Emballage anvender BEA VTT Connector – en innovativ løsning til produktion af robuste kasser. Den gør det muligt hurtigt og effektivt at samle kasser uden brug af traditionelle værktøjer som søm eller skruer — selve connectoren skubbes simpelthen på brædderne og sikrer både lige og hjørneforbindelser. Connectoren er designet til at fungere med standard bræddebredder (fx ½” og 5/8”) og gør det muligt at bygge stærke, stabile kasser med minimal samletid og lavere omkostninger. Systemet forbedrer produktionsflowet, reducerer montagearbejde og gør kasser nemme at åbne og genbruge.

Varmebehandlede trækasser bruges typisk til:

  • Udstyr og maskiner til eksport
  • Komponenter med følsomme overflader
  • Tungt gods, der kræver stabil understøttelse
  • Luftfragt, hvor vægten spiller en rolle

Valget af kasse afhænger af, hvad der skal sendes – og hvordan det skal transporteres.
Nogle gange er en klassisk trækasse den rigtige løsning.

Andre gange giver det bedre mening med en lettere konstruktion som finér eller tremmekasse.
Når kassen skal bruges til eksport, er der også krav, der skal være styr på.

Ofte skal træet være varmebehandlet efter ISPM15, så forsendelsen kan passere uden problemer.
Vi hjælper med at finde den løsning, der passer til dit gods.
Og til den måde, det skal transporteres på.

Hos Koppenbjerg Emballage bygger vi transportkasser til både danske og internationale leverancer.

Trækasser til skibsfragt og søtransport

Når gods skal sendes med skib, er det ofte længe undervejs og udsat for både fugt, temperatursvingninger og håndtering undervejs. Derfor stiller det ekstra krav til emballagen.

Vi producerer trækasser, der er bygget til at klare netop de forhold – med fokus på styrke, stabilitet og beskyttelse hele vejen frem.

Typisk har vi fokus på:

  • Robuste konstruktioner, der kan tåle stabling og tryk
  • Beskyttelse mod fugt og kondens
  • Sikker fastgørelse af godset
  • Dimensioner, der passer til containertransport og håndtering

Vi sørger også for, at emballagen lever op til gældende krav som fx ISPM15, så din forsendelse ikke bliver forsinket undervejs.

Trækasser til luftfragt og international transport

Ved luftfragt handler det i høj grad om at holde vægten nede – uden at gå på kompromis med beskyttelsen.

Her udvikler vi trækasser, der er lette, kompakte og nemme at håndtere, samtidig med at de beskytter dit gods effektivt.

Vi arbejder typisk med:

  • Lettere materialer som finér for at reducere vægten
  • Kompakte løsninger, der udnytter pladsen optimalt
  • Beskyttelse mod stød og vibrationer
  • Stabil fastgørelse af følsomt udstyr

Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning, så du får en transportkasse, der passer til både kravene i luftfragt og dit konkrete gods.

 

Peter Rosendahl

ADM. Direktør

+45 3135 4300

salg@koppenbjerg.dk

Peter er ekspert i træemballage – og i at finde den rette løsning