Produktansvar for emballage – sådan overholder din virksomhed de nye regler

Den 1. oktober 2025 trådte det udvidede producentansvar for emballage i kraft. Det betyder, at Koppenbjerg Emballage som producent af træemballage skal opgøre og indberette, hvor meget emballage vi stiller til rådighed på det danske marked. Afgiften dækker fremover kommunernes udgifter til indsamling og bortskaffelse af affald, i stedet for at borgerne betaler via skatten.
For mange virksomheder betyder de nye regler øgede administrative krav. Hos Koppenbjerg Emballage tager vi ansvaret for den emballage, vi leverer, så du slipper for ekstra papirarbejde.
Hos Koppenbjerg Emballage har vi valgt at samarbejde med VANA (stiftet af Dansk Industri og Dansk Erhverv) om indberetning og betaling. Det betyder, at du som kunde ikke selv skal indberette den emballage, du modtager fra os. Det klarer vi.
Produktansvar for emballage – kort fortalt
Hvad er produktansvar for emballage?
Produktansvar for emballage (også kaldet udvidet producentansvar) betyder, at virksomheder, der bringer emballage på det danske marked, skal betale for håndtering og affaldsbehandling.
Hvornår gælder reglerne?
Fra 1. oktober 2025.
Hvem har ansvaret?
Den virksomhed, der stiller emballagen til rådighed på det danske marked:
-
Producent
-
Importør
-
Eller virksomheden, hvis navn/logo fremgår tydeligt af emballagen
Hvad skal indberettes?
-
Mængde emballage (kg)
-
Emballagetype (fx træemballage)
-
Indberetning sker via en godkendt ordning som VANA
Hvad dækker afgiften?
Kommunernes omkostninger til indsamling og bortskaffelse af emballageaffald.
Undtagelser og særlige forhold
Eksport
Emballage, der går til eksport, er fritaget for afgift i Danmark. Afgiften kan søges refunderer via en eksporterklæring.
Hvis emballagen fra os går til eksport, kan du sende os en erklæring, hvoraf det fremgår. Så sparer du afgiften, og vi sparer arbejdet.
Genbrug
For EUR-paller betales en lavere afgift på 0,10 kr./kg., da de kan genbruges mange gange. Det samme gælder for pallerammer.
Branding
Hvis emballagen er tydeligt mærket med kundens navn eller logo, kan det betyde, at kunden selv får indberetningspligten.
Priserne fra VANA
For 1. kvartal 2026 er prisen for tilgængeliggørelse af træemballage 0,75 kr./kg, inklusiv afgifter til Dansk Producent Ansvar (DPA) og Miljøstyrelsen. Beløbet fremgår som en særskilt linje på fakturaen med vægtangivelse.
Prisen fastsættes af VANA og kan ændre sig, da ikke alle detaljer endnu er endeligt afklaret fra myndighedernes side.
Hos Koppenbjerg Emballage følger vi udviklingen tæt og håndterer indberetning og afgifter for den emballage, vi leverer – så du kan fokusere på din forretning uden ekstra administration.
Vil du læse mere om reglerne?
Du kan finde den officielle vejledning om produktansvar og udvidet producentansvar for emballage på Miljøstyrelsens hjemmeside. Læs Miljøstyrelsens vejledning om producentansvar for emballage
