Om Koppenbjerg

OM KOPPENBJERG EMBALLAGE

Eksportemballage med gods i

Hvordan transporterer man tonstunge produkter, særligt værdifulde maskiner eller levende dyr, der skal fragtes med skib, fly eller lastbil?

Hos Koppenbjerg Emballage er vi specialister i kundetilpassede og skræddersyede transportemballager, der støtter og beskytter. Vi har mange års erfaring i at rådgive om og udvikle individuelt tilpassede træemballager, der er rustet til international sø-, land- og lufttransport.

Vores træemballager rejser verden rundt, og vi kender alle risici og sikkerhedskrav undervejs. Personlig betjening og dag-til-dag-levering er en naturlig del af vores service.

Kontakt Koppenbjerg Emballage – vi løser din fragtudfordring.

SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

CERTIFICERET OG DOKUMENTERET

KORT LEVERINGSTID

MILJØ

Vi gør en forskel
på den grønne bundlinje

Transport af udstyr kan være en tungtvejende faktor, når det handler om miljø og bæredygtighed. Hos Koppenbjerg Emballage fremstiller vi emballage af varmebehandlet træ, der overholder ISPM15 og IPPC- standarderne. Siden 2020 har vi også været FSC®– og PEFC-certificeret. Der er meget at hente i det samlede miljøregnskab på denne konto.

CERTIFICERET OG DOKUMENTERET

Hvad nytte gør varmebehandlet træ?

Træ kan indeholde plantesygdomme og skadedyr, som ikke må spredes på tværs af landegrænser. Varmebehandlet træ sikrer, at man undgår denne spredning. Varmebehandling efter ISPM15 betyder, at træets kerne opvarmes til minimum 56 ̊ C i mindst 30 minutter.

Hos Koppenbjerg Emballage indkøber vi alt vores råmateriale til træemballage hos bæredygtige svenske og norske savværker m.fl. Alle vores materialer overholder ISPM15-standarden (IPPC) for varmebehandling og mærkning af træemballage.

VI LØSER FRAGUDFORDRINGER FOR VORES KUNDER

Det siger de om Koppenbjerg Emballage

Sanne

STRATEGIC PURCHASER

“For os er Koppenbjerg Emballage en pålidelig og fleksibel leverandør. Vi kan altid være sikre på en god og hurtig løsning. Og så viser Koppenbjerg os gang på gang, at de er gode til at tænke ud af boksen, når det handler om træemballage”.

Christian

MECHANICAL ENGINEER, INROTECH A/S

“Som stamkunde oplever vi en hurtig respons på både tilbud og levering. Løsningerne er altid i en god og sikker kvalitet. I det hele taget yder Koppenbjerg Emballage en rigtig god service – ikke mindst ved skræddersyede opgaver som specialkasser til luftfragt. Ethvert tvivlsspørgsmål bliver drøftet inden levering”.

Rasmus

LOGISTICS MANAGER

”Hurtig levering, overholdelse af leveringstider, høj og sikker kvalitet, og evnen til at tænke nyt. Sådan vil jeg beskrive vores samarbejde med Koppenbjerg Emballage. De har evnen til hurtigt at forstå vores ide og omsætte den til et færdigt produkt. For os er det også værdifuldt med en kort ordreproces uden en masse unødvendig administration”.

Hvad står certificeringerne for?

IPPC/ISPM-Certificering

ISPM 15 er en international standard for varmebehandling af uforarbejdet træ til fremstilling af emballage vedtaget af IPPC. Koppenbjerg Emballage er certificeret i henhold til ISPM15. Vores IPPC-godkendelsesnummer er: DK-8035, som påstemples emballagen efter gældende regler.

Modtagerlandets regler gælder
Al varmebehandlet træemballage, der importeres til og eksporteres fra EU, skal opfylde ISPM15. Ved eksport er det altid modtagerlandets regler, der gælder. Lande som USA, Sydamerika, Asien, Australien – og nu også England som følge af Brexit – kræver, at træet, der er brugt til emballage, skal opfylde ISPM15-standarden og mærkes i henhold til denne. Det er vigtigt at være opmærksom på de emballagemodtagende landes regler og hvilke former for emballage, de godkender, så man undgår at blive afvist ved deres grænsekontrol

FSC®- og PEFC-certificeret leverandør

Hos Koppenbjerg Emballage er vi også leveringsdygtige i FSC-® og PEFC- certificerede løsninger. FSC® er en international mærkningsordning, der giver garanti for bæredygtig skovdrift og sikrer ordentlige arbejdsvilkår forskovarbejdere. FSC-certificeret træ er ikke kun tropisk træ, men træ fra norden, hvor vi primært indkøber vores træ. Som PEFC-certificeret virksomhed støtter Koppenbjerg Emballage aktivt op om en bæredygtig skovudvikling.

FSC®https://dk.fsc.org/dk-dk
PEFC: https://pefc.dk/om-pefc

FSC ansvaligt skovbrug logo

 

Verdensmål nr. 13 er vores hverdagsmål

Hos Koppenbjerg Emballage bidrager vi til at gøre en reel forskel for FNs Verdensmål. Særligt nr. 13: Klimaindsats, der har fokus på at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Læs mere på Ministeriet for landbrug, fødevarer og fiskeri.

 

SPONSOR

Vi støtter sporten og kulturen lokalt og regionalt

Koppenbjerg Emballage er stolt sponsor af:
OB, Odense Basketball Klub, Kræftforskning, Frøbjerg Festspil og Junior-speedway.