Nye krav til træemballage – vi er klar til PPWR

Fra den 12. august 2026 træder EU’s nye emballageforordning, PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation), i kraft.
Det betyder nye krav til blandt andet dokumentation, sporbarhed, genbrug og genanvendelse af emballage.
Hos Koppenbjerg Emballage har vi styr på de nye krav, så du fortsat får træemballage med den nødvendige dokumentation.

Hvad betyder PPWR for din træemballage?

Når du køber træemballage hos Koppenbjerg, sørger vi for, at emballagen kan identificeres og spores tilbage til os.
Vores træemballage er mærket med vores unikke ISPM15-nummer DK-8035. Derudover er emballagen mærket med FOR50, som gør det lettere at sortere den korrekt efter brug.
Vægt og dimensioner på emballagen finder du på din ordrebekræftelse, følgeseddel og faktura.

Vi har dokumentationen på plads

Som en del af de nye PPWR-krav har vi udarbejdet en overensstemmelseserklæring for vores træemballage.
Her dokumenterer vi blandt andet emballagens materialer og komponenter, sporbarhed samt mulighederne for genbrug og genanvendelse.

Har du brug for den bagvedliggende tekniske dokumentation, kan den fremsendes efter anmodning.
Download vores overensstemmelseserklæring for PPWR

Træemballage kan bruges igen

Træemballage er velegnet til genbrug. Vores emballage er generelt konstrueret, så den kan bruges flere gange, og beskadigede komponenter kan i mange tilfælde repareres, så emballagen kan komme i cirkulation igen.
Når emballagen ikke længere kan genbruges, kan materialerne sorteres. Træ, metal, plast og pap kan dermed gå videre til genanvendelse eller anden nyttiggørelse.

Er du i tvivl om de nye krav?

Du behøver ikke selv være ekspert i PPWR.
Har du spørgsmål til reglerne eller dokumentationen på din træemballage, så tag fat i os. Vi hjælper dig med at få styr på kravene.